De fleste danskere forbinder Spanien med solskin og paella eller horder af overvintrende skandinaver, på flugt fra kulden derhjemme.
Men Galicien er anderledes. Den nordlige, selvstyrende region, der vender ud mod Atlanterhavet, har et køligt og fugtigt klima præget af Golfstrømmen. Her er tågede bjergtinder, enorme bølger og det regner – heftig og ofte – også om sommeren. Vinteren er konsekvent hundekold.
Så meget desto mere overraskende er det, at vegetationen ligner noget fra troperne. Det er en næsten surrealistisk oplevelse at se så enorme området dækket af en enkelt art: Eukalyptustræet.
Og ja: Det er invasivt, har ændret hele regionens økosystem, har udryddet ege- og kastanjetræerne, udtømt de naturlige vandressourcer, eroderet jorden og er med jævne mellemrum årsag til voldsomme skovbrande på grund af barkens olieindhold.
Hvordan er det gået til og hvorfor har man ladet det ske? Det er den samme gamle historie om at prioritere profit frem for miljø. Penge frem for natur. Grådighed frem for kultur.
Eukalyptustræerne blev oprindeligt importeret fra Australien på grund af deres ekstremt hurtige vækst og deraf følgende profitable anvendelse i papir- og tekstilindustrien, som er en magtfuld aktør i Galiciens økonomi. Selv nu, hvor man har set hvordan træets dominans fører til sociale konflikter og affolkning af landdistrikterne, modsætter industribaronerne sig bestræbelserne på at reducere brugen af eukalyptus og genindføre indfødt vegetation.
Turismen, som er afhængig af Galiciens smukke og forskelligartede landskab, har talt for døve øren i årevis. Men samarbejdet med en række miljø- og naturbeskyttelsesorganisationer giver håb om finde en bæredygtig løsning, der bevarer både biodiversitet og kulturarv og samtidig afvejer økonomiske interesser.
Vi udforsker eukalyptus skovene i blæst og bygevejr, der får bladenes skarpe og mynteagtige duft til at stå endnu tydeligere frem. Selv om duften er betagende, er det tydeligt, at der er noget galt. De lange bark-flager og de tynde, stive blade skaber et ensartet og næsten livløst landskab. Der mangler den rige biodiversitet, som andre skove har. Når man går gennem en eukalyptusskov, føles det som at være i en fremmed og uvelkommen verden uden variation i floraen.
Kan et venskab overleve en 72-timers isolation på få kvadratmeter i en autocamper under en voldsom regn-storm? Vi skulle finde ud af det. For kort efter udforskningen af eukalyptus skoven, trækker regnen tæppet væk under os, og absolut intet andet end mudder omgiver os.
Men vi klarer os fint. Det, der kunne have været en katastrofe for vores venskab, viser sig at være en uventet gave. Mens vi kæmper mod elementerne udenfor, bygger vi broer mellem os indeni. Vi snakker om livet, drømme og fortidige erfaringer og finder en dybere forståelse for hinanden.
Da stormen endelig stilnede af, stod vi tilbage med en stærkere forbindelse og en dyrebar samling af minder, som kan vare resten af livet. At kunne få det bedste ud af tiden sammen, uanset omstændighederne, er trods alt det, livet handler om. Uanset om biodiversiteten er truet, om det er koldt eller varmt, om himlen er grå eller blå, om solen skinner eller det regner ☔️🚐