Nostalgi med gevær

Pludselig kalder vi tam- og husdyr for “vilde”, bare fordi de går ude året rundt — indhegnede og uden fodertilskud.

Stier, vi før gik på kryds og tværs af, er lukket af. Landskaber, vi kendte som vores egen bukselomme, føles ikke længere åbne.

I Norge og Sverige har man et ord, der sætter navn på den følelse: Natursorg. Sorgen over at miste noget i naturen, man har haft en relation til. Det er egentlig et ord, vi mangler på dansk. For natursorg handler ikke kun om natur — det handler om tilknytning. Om at mærke, at noget, man har holdt af, forandrer sig. Og måske også om, at vi ikke bare skal vænne os til det uden at sige noget.

Senest var det sikahjortene, det gik ud over. EU har erklæret dem for “invasive”, og nu skal de fjernes.

Jeg skrev et debatindlæg om sagen i Kristeligt Dagblad, som du kan læse HER

Sikahjorten er ikke oprindelig i Danmark. Den kom hertil omkring år 1900 og har siden levet side om side med kronhjorten.

Nu betragtes den som et problem, der skal løses. I hvert fald i den officielle forvaltning.

Begrundelserne er velkendte og saglige: biodiversitet, rewilding, hybridisering. Ord, der hører hjemme i rapporter og forvaltningsplaner. Ord, der gør det muligt at administrere komplekse beslutninger.

Men når man selv bevæger sig rundt i det landskab, hvor beslutningerne skal udføres, føles det ikke administrativt. Det føles som forandring. Som tab. Som drab.

Natursorg handler ikke om at være imod al forandring. Den handler om tilknytning. Om at naturen ikke kun er et biologisk system eller en ressource, men også et sted, der er flettet ind i liv, minder og hverdage.

Når naturforvaltning alene beskrives som teknisk nødvendighed, risikerer den menneskelige erfaring at forsvinde ud af billedet. Ikke fordi den er irrelevant, men fordi den ikke passer ind i de skemaer, beslutninger træffes i.

Det handler ikke kun om sikahjorten. Det handler om den måde, vi taler om natur på, når vi vil forme den.

Måske er det ikke naturen, der skal genskabes —men vores forestilling om den.

Videoen er skabt med hjælp fra AI (Sora)