Skraldeangst på Sardinien

Man rejser til Sardinien for den sublime mad, det krystalklare vand og det helt særlige, bløde lys.

Man rejser ikke til Sardinien for at få sit i forvejen ganske veludviklede forhold til affaldssortering løftet til et helt nyt niveau af angst og præcision.

Men det får man alligevel.

I den billedskønne kystby Santa Teresa Gallura, nærmere bestemt i Journalistforbundets lejlighed, er affald ikke bare noget, man sorterer i forskellige spande. Det er en personlighed med egen kalender, faste konsultationstider og en udpræget tendens til at dømme dig.

Hver type skrald har sin egen rytme

Kommunen har indført dør-til-dør-afhentning. Systemet er forbilledligt. Og ekstremt præcist.

Ifølge den officielle Calendario Raccolta Differenziata 2025 gælder følgende:

•     Secco (restaffald) hentes hver onsdag

•     Carta (pap og papir) hentes kun den første fredag i måneden

•     Plastica hentes kun den anden fredag i måneden

•     Vetro (glas) hentes kun den tredje fredag i måneden

•     Barattolame (dåser og metal) hentes kun den fjerde fredag i måneden

Det lyder måske forholdsvist overskueligt. Indtil man opdager tidsvinduet: Beholderne må kun stilles frem mellem klokken 7.00 og 7.30 på netop den rigtige dag.

En halv time. På den rigtige ugedag. I den rigtige farvede beholder.

Det betyder, at du klokken 6.57 står i nattøj i indkørslen og spejder nervøst efter tegn fra de lokale. Har naboen sat den brune eller den blå ud? Er det overhovedet den rigtige fredag i måneden? Er hun bedre informeret end dig, eller har hun bare opgivet al håb?

Det farvekodede dokument

Til hjælp har du fået et dokument, der ligner en krydsning mellem en togkøreplan, den katolske kirkekalender og en hemmelig militær kode. Det er præcis det, det er.

Umido (organisk) er en fast del af hverdagen. Secco er hver onsdag. Og så er der de månedlige fredage, hvor man skal huske, om det er den første, anden, tredje eller fjerde.

Glemmer du det, står du der med den forkerte beholder på det forkerte tidspunkt. Systemet tilgiver dig ikke.

Gæstebogen som tidligt varsel

Allerede efter et par dage opdager man gæstebogen i lejligheden. Ved nærmere eftersyn er det ikke en samling af søde ferieminder. Det er et vidnesbyrd.

Et utal af journalister har før dig måttet give fortabt over for umido, secco og de månedlige fredagsordninger. De har efterladt fortvivlede beretninger om illegale skraldeture, panikagtige aftener med farvekoder og den særlige følelse af at blive personligt ydmyget af en italiensk affaldsordning.

Man læser det med en blanding af medfølelse og stigende uro.

Hjemrejsedagens sandhed

Sjovt bliver det først for alvor, når ferien er slut. Det er her, systemet afslører sin sande, kafkaske storhed.

Du skal nå et fly klokken 11. Secco bliver først hentet næste onsdag. Det er lørdag. Og den rigtige fredag for barattolame er allerede passeret.

Du kan ikke bare smide en pose blandet skrald i en offentlig container og råbe arrivederci. Dem er der nemlig ingen af.

Jagten begynder

Næste morgen pakker du bilen. Håndbagage på bagsædet, kufferter i bagagerummet – samt tre poser omhyggeligt sorteret affald placeret centralt, som om de var hellige relikvier.

Du kører desperat rundt på de sardinske veje i 34 graders varme. Tankstationernes skraldespande er på størrelse med urtepotter. Genbrugsstationerne kræver adgangskort, italiensk CPR-nummer eller månens korrekte placering over Korsika.

Imens modnes en efterladt fersken i bagagerummet og indleder sin egen lille biologiske evolutionsproces.

Du er ikke alene

Det mest fascinerende er, at du ikke er den eneste. På kystvejen mod lufthavnen i Olbia sidder hundredvis af velopdragne nordeuropæere i deres udlejningsbiler. De har skyllet plastemballagen, foldet pappet, skilt lågene fra glassene og gjort alt rigtigt.

De kan bare ikke komme af med noget af det. Fordi det ikke er den rigtige onsdag. Eller den rigtige fredag i måneden.

Den italienske konklusion

Det er måske i virkeligheden det mest italienske af det hele: Reglerne er uhyre præcise. Hver type affald har sin egen rytme og sin egen farve. Systemet er officielt upåklageligt.

Det passer bare ikke til virkeligheden.

Alternativt må man møde op ved biludlejningen og forsøge at se uskyldig ud, mens man løfter kufferterne ud.

“Har De haft en god ferie?”

“Vidunderlig.”

“Er bilen tømt?”

“Det kommer an på, hvad De mener med tømt.”

PS: Unlimited credits til Aksel, der udnævnte sig selv til affaldssorteringsansvarlig og derefter konsekvent omtalte spandene som "mit ressortområde".