På sporet af Bornholms forhistoriske helleristninger

De 3000 år gamle graveringer forbliver et mysterium i klipperne ....



Jeg sidder på en klippeskråning over Allinge sammen med en kvinde ved navn Dina, der arbejder i Brugsen i Nexø. Vi leder efter forhistorisk klippekunst og finder den også. Dina vidste, at den var her; hun har fundet den før.


”Kan du se den lille cirkel?”, spørger hun og tørrer regn og jord tilbage fra et fladt klippestykke.

Det kan jeg godt. Og for at sige det som det er: Jeg er ikke imponeret. Efter min, ganske vist u-arkæologiske mening, kan det ikke sammenlignes med hulemalerier, som man kender dem fra fx Frankrig.


Det, jeg ser, er en huling i en sten med en knap nok tydelig ring omkring. Den er lavet af et menneske for mere end 3000 år siden.


Det er faktisk interessant og nu tænker jeg på de forhistoriske mennesker, der har siddet her på den samme klippeskråning, med den samme udsigt over Nordsøen (minus sommerhuskvarteret) og har indgraveret motiver i stenene.


Der er tilsvarende sol- og ringmærker på klipper over hele kloden - fra Australien til Korea, Afrika og Europa. Hvilket også er interessant, da disse mennesker ikke kan have haft nogen kontakt med hinanden.


Den næste dag spiser vi frokost i Journalistforbundets legatbolig på Strandvejen. Vi sidder på terrassen med fasaner spankulerende omkring os. Det er udenfor sæsonen, økulleren ligger på lur og der er ingen andre mennesker i nærheden. Det var der dog engang, for tusindvis af år siden. Dina fortæller, at der går rygter om, at kommunen forsøger at få ophævet fredningen af området med helleristninger. For at kunne udstykke til sommerhusgrunde. Penge, jo. Turister, jo. Arbejdspladser, jo. Dina siger, at hun mener hele området burde omdannes til et museum, og jeg er ved at være enig.


Grundfjeldet mellem Allinge og Hammershus er Skandinaviens største sted med helleristninger, men er det kunst eller kult? Formålet med graveringerne diskuteres af fagfolk, men de forbliver et mysterium i klippen.