top of page
  • Instagram

Da jeg blev romanfigur i Tyskland

10. okt.
3 min læsning

Opdateret: 21. okt.


Om at møde sit yngre jeg i en tysk roman - næsten 50 år senere.


Romanen ”Blues hinter der Mauer”, der udkom i Tyskland i år, handler om den subkulturelle ungdomskultur i 70’erne i DDR.


Et ledende princip var idealerne fra den vestlige hippiebevægelse; frihed, autenticitet og antimilitarisme. Mange var involveret i fredsbevægelsen, som Stasi anklagede for at "glorifice en antisocial livsstil".


Musikalsk orienterede ”post-hippierne” (som de kaldte sig selv) sig mod blues, og romanen ”Blues hinter der Mauer” beskriver weekendernes togrejser til piratdrevne værtshuse i fjerntliggende landsbyer i det sydlige DDR.


Et andet vigtigt mødested var U Fleků i Prag. Det er her, jeg kommer ind i billedet.


Holger Schweitzberger, undertegnede og Andreas Singer på U Fleků
Holger Schweitzberger, undertegnede og Andreas Singer på U Fleků

Sidst i 70’erne blaffede jeg nemlig rundt bag jerntæppet sammen med min veninde, Jette, og min ven Anders (som desværre ikke er blandt os længere). Vi drak mørkt lagerøl på U Fleků en dag, der tilfældigvis faldt sammen med et større rykind af østtyske post-hippier og faldt i snak med Andreas Singer, lun og eftertænksom, og Holger Schweitzberger (bogens forfatter).


Og vi var der også næste dag, da det tjekkoslovakiske politi besluttede sig for at rydde bulen for ”antisocialistisk tilstedeværelse”. Det gik hårdt for sig med slag og tæsk, men os - der tydeligvis var fra Vesten - lod de være i fred.




U Fleků, dagen efter: Politiet rydder stedet.
U Fleků, dagen efter: Politiet rydder stedet.

Så slog vi følgeskab med Andreas og Holger og blaffede sammen gennem Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Vi gentog turen nogle år i træk - og besøgte dem begge privat i Østberlin - indtil jeg blev optaget på journaliststudiet og fik afslag på visum: Kritiske (om end kommende) journalister var ikke velkomne i det daværende østtyske regime, hvor varemangel var hverdag og indskrænket bevægelsesfrihed var en dyd.


Så gik der næsten 50 år indtil jeg fik genoplivet hele historien i Schweitzbergers roman:

”Blues hinter der Mauer – en coming-of-age-roman fra det østlige Berlin", som forlaget beskriver den.


Man tror måske, man ved, hvordan det vil føles at finde sig selv i en andens roman. Jeg kan hilse og sige, at det gør man ikke.


Min første tanke var selvfølgelig, om det kunne være et tilfælde og handle om andre danskere, der har oplevet det samme. Det er det ikke. Jette hedder Jytte i romanen, Anders hedder Magnus og jeg hedder Stina. Ruten, årstallene, journaliststudiet, visumafslaget; det er os.


At vi optræder i bogen, overrasker mig egentlig ikke; rejsende efterlader sig spor i hinandens liv. Derimod er jeg overrasket over den rolle, jeg har fået i romanen. I ”Blues hinter der Mauer” fungerer jeg som en slags afgørende vendepunkt i hovedpersonens liv. Jeg kommer til at stå for den frihed, hovedpersonen selv savner: at kunne bestemme over sit eget liv.


Samtidig giver romanen et indblik i, hvordan en østtysk arbejderfamilie i slutningen af 1970'erne betragtede en dansk teenager, der rejste på tommelfingeren, ville være journalist og krydsede grænser, som var de kridtstreger. Set fra deres køkkenbord virkede jeg nærmest eksotisk; på grænsen til det uansvarlige.

Øverst: Andreas og Holger; U Fleků i Prag. Nederst: Holger, Andreas og Anders på vej gennem Prag; Jette, Holger og Andreas ved morgenmaden i Budapest.
Øverst: Andreas og Holger; U Fleků i Prag. Nederst: Holger, Andreas og Anders på vej gennem Prag; Jette, Holger og Andreas ved morgenmaden i Budapest.

Romanen er ikke en ufiltreret overvågningsoptagelse fra Stasis arkiver, men Schweitzbergers nostalgiske og bearbejdede erindring. Fantasien og dramaturgien har udfyldt hullerne.

Det gør dog ikke oplevelsen mindre bevægende, om end mit yngre jeg fremstår mere modigt, end jeg selv husker.


Andre gange fremstår jeg mere konstrueret spørgende, hvilket giver Schweitzberger anledning til at holde politiske foredrag om forholdene bag jerntæppet. Men fair nok; forfatteren bestemmer både, hvem der stiller spørgsmålene, og hvem der får lov til at svare.





Der er også en form for litterær ironi over det hele. Jeg har selv brugt en stor del af mit liv på at skabe romanfigurer. Nu sidder jeg og læser en anden forfatters version af mig selv; en frihedselskende backpacker i et østtysk tidsbillede.


Men det blivende indtryk handler slet ikke om mig. Det handler helt generelt om, hvilke spor vi sætter i hinandens liv. Hvem fra din tidlige ungdom tænker du stadig på - og ved de det? Nogle gange opdager man det først 48 år efter. I en tysk roman.


 


Holger Schweitzberger: "Blues hinter der Mauer – Ein Coming-of-Age-Roman aus dem Osten Berlins". Findes bl.a. her.


Lignende bøger:


Thomas Brussigs Am kürzeren Ende der Sonnenallee er den nærmeste slægtning: ungdom og forbudt vestlig musik i skyggen af Muren. Lutz Seilers Kruso (på dansk) foregår blandt drømmere og aktivister på Hiddensee i sommeren 1989. Og vil man forstå overvågningen bag den slags politirazziaer, jeg selv oplevede i Prag, er Anna Funders Stasiland (på dansk) det journalistiske standardværk.








 
 
bottom of page