Tusinder af blegfede nordeuropæere i helvedeslignende højhus-resorts? Larmende musik og en bølgende dunst af friture og sololie? Det kunne lyde som (en fordom om) Kanarieøerne i december, men langt fra larmen og langt fra turiststrømmen på Fuerteventura finder man et helt andet sceneri.
Når man tager de snoede grusveje 100 km. sydpå fra Corralejo, kommer man til Playa de La Pared og Playa de Cofete på vestsiden af Península de Jandía.
Her møder man øde kyststrækninger med gyldent sand, sorte klipper og vilde bølger, som hele tiden piskes af vinden fra de tårnhøje, vulkanske klippeskrænter. Understrømmene i det rasende Atlanterhav er monstrøse. Det er ikke et Beach Paradise, men et sceneri, der fanger essensen af Fuerteventura: Ophøjet isolation. Det er netop det, der gør stedet til det perfekte retreat for en gruppe danske journalister.
Mine retreat-fæller er en fin flok kommunikatører fra dagblade, tv-stationer, politiske partier, og NGO’er Vi har alle det til fælles, at vi har et skriveprojekt, der behøver et ”puf” eller en ny retning. Alene det at være en del af en gruppe af ligesindede – med fokus på det samme – er opløftende og opmuntrende. Men dét, det gør det hele ekstra unikt, er muligheden for professionelle hjælpende hænder, når vi går i stå: Den magiske Lone Theills og den geniale Tine Andersen, der via Mediernes Efteruddannelse står for retreatet.
Jeg ankom med en stor stak gamle noter i en plasticpose, som jeg havde gennemgået igen og igen og mest af alt havde lyst til at smide ud. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle komme videre, men i løbet at ingen tid blev jeg ”diagnosticeret” og sat i stand til se en ny og mere struktureret vej gennem note-vanviddet. Derefter fik vi mulighed for at fortsætte med al den sikkerhed og regelmæssighed, som rutinen giver: Walk-and-talks, individuel coaching og gruppe-undervisning. Hver dag.
Formiddagene var vores egne: Til at skrive, glo ud over havet, holde pause, svømme i poolen, tage på vandretur eller booke en yogatime.
Den store terrasse eller restauranten på Caretta Beach var de naturlige steder at samles om aftenen for at spise fisk og skaldyr, drikke lokal mineralsk hvidvin og nyde solnedgangen, som på Fuerteventura er ”out of this world” hver eneste aften.
Jeg kom hjem til Danmark med en fornemmelse af en ny begyndelse og stor taknemmelig over at have fået lov til at besøge denne magiske vulkanø med de mættede farver og en enestående ro. Jeg drømmer mig allerede tilbage.
