At skrive underklassens historier

Folket holdes som forbrugsslaver i et såkaldt ”frit” marked .....



I en tid hvor alt tilsyneladende drejer sig om optimering af investeringer. I en tid hvor flere og flere bindes op på lånte fantasimillioner, som for evigt holder dem som let kontrollerbare slaver af finansielle produkter. I en tid hvor statsfinansierede medier fungerer som potemkinkulisser, der viser et præfabrikeret billede af virkeligheden. I en tid hvor samme medier håner og udskammer såkaldt almindelige mennesker, fordi de ikke investerer i globaliseringens aktier. I en tid, hvor folk med beskeden indkomst betragtes som uværdige medborgere og beskrives som ’tabere’, der er ’efterladt på perronen’.


I en sådan tid er det vigtigere end nogensinde før at skrive underklassens historie, som den udfolder sig i skyggen af liberalismens og kapitalismens altfortærende storme af ild og selvforherligelse.

Da ”Er du der kommune” udkom, var der flere der sagde: Sådan er der da ingen, der lever i Danmark. Men det er der. De kan være rige på liv, rige på kærlighed, men mødet med systemet får hurtigt pillet selvværdet ud af dem. Forkrøblede, forhutlede, hengemte og bortkastede kryber de så langs murene og ærlig talt: Er det progressivt at behandle andre mennesker på den måde?


Nej. Det er reaktionært og respektløst og milevidt fra hvad vi i mine ung-kommunistiske dage yndede at kalde ”folkets værdighed”. Jeg tror slet ikke, magthaverne mener, at folket skal have nogen værdighed. Folket skal ikke være autonomt, initiativrigt eller selvberoende. Folket skal være stemmekvæg. Underholdningsobjekter i såkaldt reality tv. Og frem for alt: Forbrugsslaver i et såkaldt ”frit” marked.